Sydafrika – anden faglige rapport

I min første faglige rapport omtalte jeg complexity theory-projektet, som vi begyndte at arbejde på. Arbejdet med complexity theory fortsætter, og vi har nu en mere klar idé om, hvilket projekt vi ønsker at lave.

Ingenting går ret hurtigt hernede. Jeg har tilbragt en del tid med litteratursøgning på internettet samt at gennemlæse dokumentationen for et simuleringsprogram kaldet UrbanSim, specielt hvilke moduler, det indeholder og hvilke antagelser om, og formler for, udvikling i økonomi, jobs, pladsudnyttelse og så videre, det bygger på, kun for at vi midlertidigt forkastede simuleringsprogrammet og vendte tilbage til se på præcis hvad vi gerne vil modellere, før vi beslutter os for et simuleringsprogram. Ingen lader til at finde dette udenfor det sædvanlige.

Vi har nu fået opstillet en rudimentær idé om, hvad vi ønsker af modellere og hvordan. Sydafrika er meget præget af kriminalitet, hvilket har stor indflydelse på, hvordan folk bor. Man går mere og mere bort fra at bo i åbne områder, og spærrer gader og veje af med nye sikrede porte, som enten kan være bemandede eller automatiske, ligesom stort set alt nybyggeri er ”security villages”, hvilket vil sige indhegnede og med sikkerhedsporte. Vi vil gerne prøve at modellere, hvordan folks valg af steder at bo påvirkes af kriminaliteten.

En yderligere effekt af dette er større forskel på rig og fattig, idet de fattige marginaliseres udenfor de indhegnede lokalsamfund, og økonomimæssigt er investorer meget uvillige til at investere i noget som helst, der ikke er indhegnet og beskyttet af sikrede porte. Middelklassen og overklassen er gået bort fra at købe ind andre steder end indkøbscentre, der har private sikkerhedsværn, og man går bort fra at benytte offentlige steder, som efterhånden stort et kun frekventeres af fattige eller kriminelle. Alternativt bliver de offentlige rum inddraget, indhegnet og privatiseret.

Specielt for Sydafrika modvirker denne udvikling hen imod indhegnede lokalsamfund forsøgene på at udviske opdelingen fra apartheid-perioden, både fordi samfundet segregeres igen, og fordi gruppen af marginaliserede er domineret af sorte eller farvede, sådan at man faktisk ser en udvikling tilbage til en situation, hvor folk fra disse to grupper er henvist til fattige, underudviklede områder, og man ikke blander sig med folk fra andre grupper, selvom skellene mere er af økonomisk art nu end racemæssige.

På etagen oven for ”Quantitative and Logistic Methods” sidder der en masse byplanlæggere, som allerede er i gang med at indsamle statistisk materiale fra denne provins, Gauteng, til deres egne projekter. Det vil være en usammenlignelig fordel at benytte sydafrikansk materiale i forhold til statsfinansiering af fortsættelsen af projektet.

De fleste simuleringsprogrammer er kalibreret til USA eller Europa, og der er en del ting, der adskiller sig drastisk, fx de negative effekter af de føromtalte indhegnede lokalsamfund (selvom indhegnede lokalsamfund er en udvikling, der findes i de fleste verdensdele og lande efterhånden), samt at offentlig transport er præget af ikke at have faste stoppesteder, men fungerer sådan, at hvis man stikker hånden i vejret og benytter et tegnsprog, som det ikke helt er lykkedes mig at dechifrere, så bliver man et stoppested og angiver samtidigt, hvor man skal af, hvilket kan få bussen til at køre en anden vej til det endelige stoppested.

Ingen har rigtigt kigget på, hvordan man simulerer den slags offentlig transport, og det er svært at finde europæiske eller amerikanske samarbejdspartnere, fordi offentlig transport ikke fungerer sådan andre steder, ligesom der er meget få simuleringsprogrammer, der er kalibreret til at simulere en afrikansk situation. Jeg har i skrivende stund kun kendskab til et, SenSim, der simulerer demografisk udvikling i Senegal efter forskellige faktorer såsom ændringer i mængden af nedbør, oprettelsen af nye veje og lignende.

Simuleringsprogrammer består typisk af variable, som brugerne kan justere på, samt nogle fastlagte værdier, og begge dele indgår i udtryk som evalueres over tid. Et sådant udtryk vil typisk være i form af en differentialligning eller en funktion af flere variable, og man bruger programmet til at evaluere effekten af forskellige nye tiltag i et ”sikkert miljø”, sådan at potentielt skadelige tiltag kan stoppes eller videreudvikles før man effektuerer dem i det virkelige liv. Vores opgave er at finde ud af, hvordan vi kan udvikle matematiske udtryk for den stigende kriminalitet og dens påvirkning af den urbane udvikling i Sydafrika.

Vi har identificeret 3 befolkningsgrupper, nemlig den ”uoplyste gruppe”, der ikke reagerer på ændringer i samfundet, den ”oplyste gruppe”, der reagerer på de ting, der forandres, og den ”fremadsynede gruppe”, der ikke bare reagerer på forandringer, men også på ting, der vil forandres, fx forholder sig til nye love og investeringer, før de træder i kraft. Herudover er der en økonomisk faktor, der gør, at folk, der er fattige, måske nok gerne vil flytte eller bygge hegn eller lignende, men ikke kan. Vi skal nu identificere de andre dele af systemet og udarbejde de matematiske udtryk, vi håber vil beskrive udviklingen, hvorefter systemet skal evalueres og verificeres.

En anden ting, der kommer til at ske fagligt, er min deltagelse i Den Sydafrikanske Operationsanalyse-Forenings Konference i september. Her skal jeg præsentere den undersøgelse af kvantitative metoder i humanitært arbejde, som jeg arbejdede på tidligere, så der er også gået en del tid med at udarbejde en præsentation udfra den artikel og rapport, der kom ud af undersøgelsen. Jeg ser frem til at opleve en international konference, og til at høre en masse om brug af matematiske metoder i humanitært arbejde, hvilket forhåbentligvis vil give inspiration  fremover.